Der er godt nok gået lang tid uden opdateringer. Der er vel ikke rigtigt nogen årsag til det – udover at vi har brugt tiden på Danah, eksamen, opgaver, haven, arbejde, udstillinger, træning og ferie.

På tidspunktet for sidste opdatering var Donna (som nu hedder Danah) stadig i huset. Vi har faktisk en hel billedserie liggende med billeder fra vores dage med Danah. Siden er Danah jo flyttet til Canada, og vi kan høre på nyhederne derovre fra at hun ikke bare klarer sig fremragende som udstillings-hund men også hygger sig og er præcis så fræk som hun også var her i huset. Skønt!

På udstillingsfronten havde vi Ronia med i Kolding og Hedensted først i april. Henning havde debut i ringen, Ronia havde debut i unghunde-klassen, og det blev hverken debutanternes dag i Kolding eller Hedensted.

I Kolding d. 1/4 var det Mary Middlehurst (GB), som skulle vurdere debut-præstationen. Det gjorde hun til et blåt bånd. Kritikken var ellers fin – og hun ramte hovedet på sømmet med sidste sætning (som Henning i hvert fald aldrig glemmer — resten af kritikken har forputtet sig i en reol et sted – vi opdaterer når den dukker op igen):

… Needs more training.

I Hedensted d. 2/4 var det Hanne Laine Jensen, som havde fornøjelsen af at bedømme begynder-handleren & hund – og det blev også til et blåt bånd:

Feminin med udemærket krop for alderen, tiltalende hoved og udtryk, god hals, lidt ustabil overlinje, tiltalende front og brystkasse, bagparten er for overvinklet og ustabil i bevægelserne. Pelsen specielt på hovedet kunne være mere hård, bevæger sig med tilstrækkelig lange skridt.

Den 13/6 var Ronia til sit første årlige sundehedscheck, og dyrlægens “kritik” på Sundhedsattesten lød: Ronia er sund og frisk, har et rigtigt godt temperament. Det er noget, som vi kan genkende i det daglige. Hun vejede 8,35 kg på dyrlægens vægt.

I Hobro d. 17/6 var det Allan Felders (GB), som var dommer. Hun fik 1. præmie og blev placeret som nr. 4 med SL og kritikken:

Very promising red youngster, pleasing head and expression, good coat, good mouth, should have a bright future.

Dagen efter var det Michael Kirby (IE) som bedømte Cairns. Ronia fik 1. præmie igen, men blev ikke placeret. Kirby’s kritik var også fin:

Nice type, good head, ears and expression. Straight front. Well laid shoulders. Correct body. Good legs and feet. Moves a little close behind, toes in in front.

I Ålborg var det vist Gurrehuset Bessie som vandt klassen, men vi havde så travlt med at være glade at vi ikke fik registreret hvem der vandt i Hobro. Til gengæld havde vi ikke svært ved at registrere hvilken forskel, som en dygtig handler gør. Berit handlede Ronia i både Ålborg og Hobro – og det gik jo bare helt anderledes godt.

Ellers træner vi stadig på livet løs hos Kirsten i Tranbjerg. Ronia har snuset til lidt spor, og så arbejder vi stadig med lydighed (dæk-og-bliv-liggende, apport, fremad-sendelse og som altid indkald, indkald og atter indkald).

Der er også stadig Onsdags-hundetræf i det nu indhegnede område mellem Håndværkerparken og Holme Parkvej, hvor Ronia boltrer sig med sine Collie- og labrador-venner — det hjælper også på jævnbyrdigheden at Danah fik lært Ronia at man godt må sige fra hvis en af de unge labrador-lømler bli’r ved med at rende og snuse.

I weekenden var der DTK-stævne i Søndersø, og det var Ronia jo meldt til. Weekenden før var vi i Randers hos Cale Hill-Ellen og få Ronia stævne-trimmet hos hende og Berit. At holde frisuren og undgå gennemblødt vandpjask i en hel uge i regnvåde februar var svært, og det bliver bestemt ikke nemmere af at have Donna på besøg. Donna begyndte hendes løbetid på Valentins dag d. 14/2, så vi får virkeligt prøvet af hvordan det er at have “løbske” hunhunde.

Efter at Ronia er stoppet med hendes løbetid, så er hun blevet lidt mere glad og frisk igen – mens hun var i løbetid, så var hun lidt mere tilbageholdende med kontakt. Donna kan vi dog ikke rigtigt mærke nogen forskel på. Hun er ligeså opmærksom og glad for mennesker som hun hele tiden har været.

Billederne fra stævnet er en totalt katastrofe. Alle billeder er rystede og uskarpe. Henning har gået og forsøgt at overbevise sig selv om at man – med et Canon EOS 350D – ville kunne tage meget bedre billeder, men indtil nu er dankortet blevet i pungen. Dagen i det fynske var fin – vi havde Donna med og fandt frem til hallen gennem morgentågen efter kun at have kørt forkert en enkelt gang.

Thomas og Winnie kiggede forbi på stævnet og Berit fik hurtigt friseret det rette strit ind i Ronias lokker og viste hende rigtigt fint frem.

Kritikken fra den tyske dommer lød:

Ansprechender hundin, guter kopf, seidlich angesetzer ohren, etwas helle augen, ansprechen hals und rückenlinie, haare den alter ensprechend.
In der bewegung flüssig jugendlich.

Det oversætter vi til noget i stil med:

Tiltalende tæve, godt hoved, ører ansat på siden af hovedet, noget lyse øjne, tiltalende hals og ryglinie, pels i overensstemmelse med alderen.
I bevægelserne flydende og ungdommelig.

Dommeren synes at hun var “Lovende” og hun blev nr. 2 ud af 2. Bristle Cairn’s Dania efter Glenmore’s Top Gun og Bristle Cairn’s Amy vandt. Men bortset fra billederne og resultaterne, så var det et rigtigt fint stævne med masser af hunde-entusiaster og deres søde hunde. Vi regner med at vende stærkt tilbage i unghunde-klassen den 1. og 2. april.

Så blev det løbetid! Vi så de første par blodstænk et sted mellem torsdag d. 26 og fredag d. 27/1, men bortset fra at Ronia stiller sig op og glor laaaangt efter bare skyggen af en hanhund, så ser vi ikke noget til det og mærker det heller ikke på hende. Vi har ikke været til ringtræning, og kommer det nok heller ikke de næste par uger, og så tæller vi lidt på fingrene for at se om hun er ude af løbetid til DTK-stævnet i Søndersø senere i februar.

Hvis vi ikke mærker hendes løbetid, så mærker vi til gengæld at vi har fået en ekstra lånehund på barselsferie i huset. Lachleen Like a Prayer – bedre kendt som Donna – er flyttet ind i torsdags. Det er sjovt følge de to søstre sammen: Den ene er lys-rødbrindle, den anden lidt mørkere. Donna er enormt aktiv og følger med i alt hvad der foregår herhjemme, men er langt mere forsigtig når vi kommer ud blandt andre hunde og mennesker. Ronia derimod virker nærmest doven og uinteresseret herhjemme, men hun er meget mere legesyg blandt andre hunde.

Det går fint med dem begge to. Vi har jo tidligere talt om at få en hund mere, men nu får vi altså prøvet hvordan det er. Og det er bestemt rigtigt skønt. De to frøkener har virkeligt stor glæde af hinanden.

Så kom der lige en omgang snevinter igen. Denne gang med isslag, som dækkede snedriverne, hækken og haven med et flere millimeter tykt lag “is-panser”. Ronia er jo heldigvis en firehjulstrækker, så hun har ikke de store problemer. Kun de største snedriver kan være lidt hårde at komme igennem. Vi har også fået forhøjet hegnet i haven endnu et par steder – hvilket selvfølgeligt bare har fået Ronia til at koncentrere sig om de steder, hvor hegnet endnu ikke er forhøjet. Hun er dog ikke hoppet ud endnu – det kniber nok lidt med at få tilløb når snedriverne er dækket af is.

Humøret er højt på den lille pelsbombe, men ugen har også budt på fine ture ud i snelandskabet og både onsdagsleg på hundeområdet og ringtræning i Børnenes hus onsdag aften. Vi fik mange tips af ringtræner Charlotte: Primært var nok at vi skal træne “kontakt” med Ronia når vi er ude at gå med hende og træne hende lidt mere på bord.

Lørdag eftermiddag var vi så ude i Hammel, hvor en svensk handler-træner kom forbi. Berit havde shanghai’et Ronia til Ellen, så Ellen havde en uerfaren hvalp at træne med. Berit havde Donna med, og vi talte lidt med Berit om at få hende på “barselsferie”. Det kunne være rigtigt skønt for Ronia – og rigtigt spændende for os at prøve hvordan to hunde fungerer – og så er Donna jo rigtig dejlig.
Ellen havde også farmand Anton med, så ham fik vi også set igen. Hvor er han skøn!
Det var meget imponerende at se hvor dygtig Ellen er til at holde kontakt med Ronia og få hende til at stå pænt og vise sig frem. Vi blev begge i tvivl om hvorvidt vi kan gøre det “godt nok” i Søndersø, men premiere-nerver er nok ikke unormalt.

Ellen og Berit kom også med et par trænings-tips: Når vi gik tur, så skulle Ronia ha’ lov til at snuse og fjolle på den første halvdel af turen – og så på den sidste halvdel skulle vi så koncentrere os om at få god kontakt og få hende til at gå pænt. Et andet tip var at vi skulle øve hende i at få korrigeret benene lidt. Blandt de spontant fremmødte trimme-eksperter var der lidt usikkerhed om hvorvidt Ronia kunne blive klar til Søndersø – der blev hevet i hårene nede på ryggen og vurderet. Heldigvis ta’r Berit det stille og roligt, og så ta’r vi det også stille og roligt. Ellers synes Berit at Ronia var lige lovligt slank – så vi sætter hende op i foder, så der kan komme lidt mere facon på vores guldklump.