Løbetid og feriekammerat

12:23 pm ,

Der var tøseslåskamp og leg fra første minut!Så blev det løbetid! Vi så de første par blodstænk et sted mellem torsdag d. 26 og fredag d. 27/1, men bortset fra at Ronia stiller sig op og glor laaaangt efter bare skyggen af en hanhund, så ser vi ikke noget til det og mærker det heller ikke på hende. Vi har ikke været til ringtræning, og kommer det nok heller ikke de næste par uger, og så tæller vi lidt på fingrene for at se om hun er ude af løbetid til DTK-stævnet i Søndersø senere i februar.

Søster 1 og Søster 2 slapper af i sofaenHvis vi ikke mærker hendes løbetid, så mærker vi til gengæld at vi har fået en ekstra lånehund på barselsferie i huset. Lachleen Like a Prayer – bedre kendt som Donna – er flyttet ind i torsdags. Det er sjovt følge de to søstre sammen: Den ene er lys-rødbrindle, den anden lidt mørkere. Donna er enormt aktiv og følger med i alt hvad der foregår herhjemme, men er langt mere forsigtig når vi kommer ud blandt andre hunde og mennesker. Ronia derimod virker nærmest doven og uinteresseret herhjemme, men hun er meget mere legesyg blandt andre hunde.

Det går fint med dem begge to. Vi har jo tidligere talt om at få en hund mere, men nu får vi altså prøvet hvordan det er. Og det er bestemt rigtigt skønt. De to frøkener har virkeligt stor glæde af hinanden.

Efterlad en kommentar

Din kommentar

Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Bemærk: Kommentarer bliver gennemset fœr de dukker op, s� de dukker ikke op med det samme. Der er ingen grund til at skrive den samme kommentar flere gange.

-->