Så kom der lige en omgang snevinter igen. Denne gang med isslag, som dækkede snedriverne, hækken og haven med et flere millimeter tykt lag “is-panser”. Ronia er jo heldigvis en firehjulstrækker, så hun har ikke de store problemer. Kun de største snedriver kan være lidt hårde at komme igennem. Vi har også fået forhøjet hegnet i haven endnu et par steder – hvilket selvfølgeligt bare har fået Ronia til at koncentrere sig om de steder, hvor hegnet endnu ikke er forhøjet. Hun er dog ikke hoppet ud endnu – det kniber nok lidt med at få tilløb når snedriverne er dækket af is.

Humøret er højt på den lille pelsbombe, men ugen har også budt på fine ture ud i snelandskabet og både onsdagsleg på hundeområdet og ringtræning i Børnenes hus onsdag aften. Vi fik mange tips af ringtræner Charlotte: Primært var nok at vi skal træne “kontakt” med Ronia når vi er ude at gå med hende og træne hende lidt mere på bord.

Lørdag eftermiddag var vi så ude i Hammel, hvor en svensk handler-træner kom forbi. Berit havde shanghai’et Ronia til Ellen, så Ellen havde en uerfaren hvalp at træne med. Berit havde Donna med, og vi talte lidt med Berit om at få hende på “barselsferie”. Det kunne være rigtigt skønt for Ronia – og rigtigt spændende for os at prøve hvordan to hunde fungerer – og så er Donna jo rigtig dejlig.
Ellen havde også farmand Anton med, så ham fik vi også set igen. Hvor er han skøn!
Det var meget imponerende at se hvor dygtig Ellen er til at holde kontakt med Ronia og få hende til at stå pænt og vise sig frem. Vi blev begge i tvivl om hvorvidt vi kan gøre det “godt nok” i Søndersø, men premiere-nerver er nok ikke unormalt.

Ellen og Berit kom også med et par trænings-tips: Når vi gik tur, så skulle Ronia ha’ lov til at snuse og fjolle på den første halvdel af turen – og så på den sidste halvdel skulle vi så koncentrere os om at få god kontakt og få hende til at gå pænt. Et andet tip var at vi skulle øve hende i at få korrigeret benene lidt. Blandt de spontant fremmødte trimme-eksperter var der lidt usikkerhed om hvorvidt Ronia kunne blive klar til Søndersø – der blev hevet i hårene nede på ryggen og vurderet. Heldigvis ta’r Berit det stille og roligt, og så ta’r vi det også stille og roligt. Ellers synes Berit at Ronia var lige lovligt slank – så vi sætter hende op i foder, så der kan komme lidt mere facon på vores guldklump.