Så er den første dag i hvalpenes liv ved at være gået. Den er gået godt – med små, solide tilvækster i vægt, og det er jo ikke overraskende når sådan en hvalpedag går med skiftevis at sove og sutte mælk i sig.
Vi putter en vægtgraf på hvalpesiden senere på ugen, men her er lige et par billeder fra i aften:
Vi skal nok lige have sovet lidt mere ovenpå nattens fødsel. Det skal Ronia og de tre røverbasser vist også. Så det bliver bare lige til et par billeder nu fra for en halv times tid siden.
Ronia er en fantastisk mor igen. Hun klarede det hele selv – fik de små ud af fostersækkene og slikket igang og startet med at give mælk. Vi er allesammen lidt trætte – for selvom den sidste hvalp kom allerede lidt over midnat, så går der jo noget tid før vi er helt sikre på at der ikke kommer flere.
Ronia begyndte at puste lidt over kl. 21 og gik i fødekassen lidt i kl. 22.
Første hvalp er en han, og blev født kl. 22:34 – vejede ved fødslen 203 g. Vi synes først at han var “brun” men vi må vist revurdere og sige lys rødbrun da han først var tør. Han har en hvid plet på brystet og en ret mørk hale, men ellers ingen kendetegn.
Anden hvalp kom kl. 23:06 og vejede 191 g. Det var også en han, og det virker til at han har en lidt mere mørk nuance end den første.
Begge hvalpe har lagt sig til patterne og tager for sig af Ronias mælk. Ronia stønner og puster og virker ikke til at være færdig endnu.
Tredie hvalp var også en han-hvalp. Han vejede 166 g, og ham kan man tydeligt kende på at han har en lang, hvid aftegning på brystet og langt ned på maven. Han er også rød-brun-mørk. Han ankom kl. 00:18.
Opdateret 03:10: Ronia sidder og puster lidt, men virker ikke til at ha’ veer. Udenfor er lærken lige begyndt at synge. Alting tyder på at fødslen er overstået og at vi kan glæde os over at ha’ tre små søde, røde, livligt mælkesuttende røverhøvdinge i hvalpekassen – og altså ingen tæver denne gang.
Ronia har fundet sig en skyggefuld plads under sommerfuglebusken, og Henning bruger morgenen på at kravle rundt, knipse med kameraet og forsøge at få både Klematis og Ronia i fokus.
Her til morgen virker det til at temperaturen er for nedadgående, så Bettina mener bestemt at fødslen bli’r i nat. Vi får se hvordan det går!
Billeder fra haven her i aften. Det er skønt at det er lyst så længe – og hundene kan altid finde noget at kigge på ude på den anden side af hækken.
Hos os er havedøren er næsten altid åben når vejret er godt, og hundene elsker selvfølgeligt at være ude. Der er meget at spidse ører af, og de sender også gerne et bjæf ud til de, der går forbi.
En type forbipasserende, som får mere end et bjæf, er pindsvinene. De får et højlydt, småhysterisk møgfald af begge hunde når der kommer sådan een snøftende langs hegnet.
Og apropos vilde dyr: Den anden dag på morgengåturen gik vi på en sti langs markerne – og pludseligt kom der en hare hoppende direkte imod os. Hundene må have været lidt skjult i græsset, for haren så første de to hunde da den var nogen ganske få meter fra os.
Dittie var helt oppe og stå på to ben og dirrede nærmest af jagt-iver. Ingen af dem gøede, men de var helt oppe og køre. Heldigvis var de begge to i snor, så denne gang slap haren også væk med livet i behold.
Der er egentligt ikke rigtigt noget at sige om Ronias mave – og om hvalpene, som vi venter. Vi kan jo tælle os frem til at hun burde føde på mandag/tirsdag, så vi begynder nok at måle temperatur i morgen.
Ikke meget at berette – bortset fra at Ronia bliver tykkere og tykkere – og nu gider hun snart ikke længere løbe efter boldene når vi kaster dem.
Den anden dag tog vi hvalpekassen ned fra loftet, og selvom man jo skal passe på med at tillægge hundene menneskelige egenskaber (Antropomorfisme hedder det vist med et fint ord), så synes Henning at han kunne se at Ronia blev helt glad og lettet ved at se kassen igen. Lettet over at der var styr på hvor hun skulle føde.
Ronia har ellers været ved at lave et par prøve-gravninger i haven for at se om der var et sted, der var velegenet til at grave en fødehule. Vi må se om hun nu indstiller den aktivitet og slår sig til tåls med den fine kasse.
Vi har fået et par henvendelser fra et par potentielle hvalpekøbere, og Bettina er begyndt at skrive henvendelserne op kronologisk. Vi vil selvfølgeligt stadig gerne høre fra interesserede hvalpekøbere, også selvom vi selvfølgeligt endnu ikke er klar over hvor mange hvalpe der kommer.
Nedtællingen til Ronias hvalpekuld er for alvor ved at gå igang. Hendes patter er vokset, og det plejer jo at være et af de tegn, som man skal holde øje med. Hun virker måske lidt mere sulten, lidt mere “på” og hun er måske også vokset en lille anelse.
Hun er dog ikke så besværet, at hun ikke gider løbe efter bolde. Vi har knipset et par billeder med Hennings nye Olympus Zuiko 12-60 mm linse fra det lokale mælkebøtte-bestrøede hundeområde.
Vi tæller os frem til at det er i uge 23 (altså første uge i juni) at vi kan vente os hvalpe. Det bliver rigtigt spændende at se hvor mange der er!
Hundene nyder forårs solen på terrassen og vi nyder at græsset gror og spirer og forhåbenligt snart dækker over de forventelige skader, som to Cairn’er og en våd, lang vinter giver. Der er ikke noget at berette om Ronias drægtighed – det går sin gang og her knapt tre uger efter parringen er der jo stadig ikke noget at se. Vi render jo ikke rundt og tager prøver og ultralydsscanner og den slags – det får lov til at udvikle sig helt naturligt her i huset.
For et stykke tid siden fik jeg en mail fra Hanne Mathiasen, som har skrevet på en bog om hundeudstillinger. Vi har tidligere mailet sammen fordi hun har spurgt om hun måtte bruge nogen af billederne fra udstillingen i Vejen i 2007 i bogen. Det måtte hun naturligvis!
Nu er det så tid til at sige stort tillykke til Hanne med bogen – for den er færdig nu. Bogen har også en hjemmeside: http://www.hundeudstillinger.dk, og hvis man slår op på side 38 i bogen, så er der minsandten et rigtigt stort billede af en glad Cairn, som fylder halvdelen af siden.
Jeg er selvfølgeligt stolt og glad over at et af mine ringside-knips kunne bruges. Jeg husker det også som en rigtig dejlig, varm, solrig udstillingsweekend – den slags weekender som man kun kan håbe på at få mange flere af.
Så har vi taget skovtursbilleder igen. Det er så nemt lige at smutte ud i Marselisborg- eller Moesgaard-skovene og gå en tur derude.
Dittie er kommet i løbetid, og vi går og venter på at Ronias løbetid også begynder, for vi har jo stadig planer om sommerhvalpe, og vi har fundet den helt perfekte hanhund til hende: Alonso (Lachleen Name Your Game).
Alonso har det allerbedste temperament, og vi er så ovenud tilfredse med resultatet af vores første kuld med Barney (Xtra Smart Of Barnsley), at vi ikke ser nogen grund til at “ryste stamtræet” ret meget. Hvis Barney + Ronia var godt, så føler vi os ret overbeviste om at en supergod Barney-søn + Ronia også bliver rigtigt godt.
Vi synes faktisk at Ronia burde have fået sin løbetid når vi ser på kalenderen, og indtil nu har vi da opdaget hendes løbetid hver gang, men det er jo vist påvist videnskabeligt at hunhunde i flok retter deres cyklus ind efter hinanden, så måske har Ditties løbetid skubbet lidt på Ronias? Eller også er vi bare utålmodige. Det skulle da lige passe at der er kuk i Ronias løbetid når vi nu har fået aftalen på plads med Alonso og det hele.
BREAKING NEWS: Her til aften har Bettina konstateret at Ronia er kommet i løbetid. Jubii!
Der går lidt lang tid mellem blog-indlæggene lige i øjeblikket, men det ligger jo lidt stille med udstillingerne hen over jul og nytår – og sådan i hverdagen er der jo ikke de helt store oplevelser at blogge om.
Ronia har været til Agility-kursus og vi går jo også og vintertræner i en ridehal i Tiset ved Solbjerg. Hun er stadig helt vild med agility’en. Det er sådan at når hun bli’r lukket ud af bilen ude ved ridehallen, så ved Ronia godt at hun hurtigt skal sætte sig og få tisset af – og at når hun har gjort det, så drejer hun rundt og trækker hårdt i snoren hele vejen ind i ridehallen.
Apropros “hallen”, så har vi jo også været til årets første udstilling i hallen i Holsted. Den engelske dommer Andrew Brace bedømte både Dittie og Ronia. Først Ditties fine kritik:
Almost 9 months greybrindle, excellent overall type, typical head, ears could be a little neater, very stringly? made, stands well on her legs, excellent coat, moves a little close behind, but carries herself well in profile.
Sådan en fremragende kritik rakte til en vurdering som Særdeles Lovende og en placering som nr. 1 i klassen på 7 andre, små tæver. En fabelagtig start på året for Bettina og Dittie!
Ronias kritik lød:
3 years greybrindle, good overall type, typical eye and expression, strong bones, wellsprung ribs, tail could be a little better set, and she could be firmer in the hocks, pleasing coat texture, moves steadily, but could use her tail more, which could be much better coated.
Fin kritik – men det rakte lige præcis ikke til en Excellent bedømmelse. Dem delte han nemlig kun 3 styk ud af. Nå – men vi kunne glæde os rigtigt meget over at Ronia fik placeringen som nr 4. Så vi stod også på sidelinjen og blev enige om at hun da så måtte være The Very Best of the Very Good.
Selvom der ikke er store oplevelser at blogge om, så har Bettina alligevel taget nogen hverdags billeder fra de sidste par dages skovture ved Moesgaard. Vi synes nok at det tydeligt fremgår at Dittie vokser som hun skal og at begge hunde nyder hinandens selskab og kommer godt ud af det med hinanden.
