Legetur i haven

22:00 , ,

For at det hele nu ikke kun skal gå op i hvalpe, så er der her er et par billeder af Ronia og Dittie, som leger i haven.

Hvalpebilleder fra i går aftes

14:00

Her er lige en stribe hvalpebilleder fra i går aftes. Vi håber at det kan ses at de er godt igang med at få øjne, og at de tager på og vokser præcis som de skal.

Et par hyggebilleder

19:38

Så er hvalpene ved at få øjne for alvor. Det vil sige – det er jo noget, som tager lidt tid. For nogen dage siden kunne vi se at øjenlågene begyndte at blive mere veludviklede, og så begynder man at kunne se hvordan der langsomt kommer sprækker mellem øjenlågene.

Derefter begynder man at kunne ane øjne inde mellem sprækken mellem øjenlågene og efter endnu noget tid, så er der ingen tvivl om at øjnene er ved at åbne sig.

Til at begynde med er øjnene ude af fokus og man kan fornemme en blå hinde hen over øjnene. Det er sådan ca. dér at hvalpene er nu, og nu skal vi jo sådan set bare gå og vente på at øjnene bliver mere klare og at de for alvor kan se os og resten af verden.

Ikke helt fået øjne endnu

17:33 ,

Hvalpene har ikke helt fået øjne endnu, men det varer nok ikke mange dage før de åbner sig. Ellers går det rigtigt fint opad med vægten – og de små røverprinser bevæger sig også mere rundt i kassen – og med mere målrettede og kontrollerede benløft.

Det er også som om at de smasker mere – og laver flere grimasser, så der kommer nok mere og mere gang i musklerne efterhånden som de vokser.

Billeder her til aften

21:02 ,

Der er ikke rigtigt noget at rapportere her fra hvalpekassen til aften. Hvalpene vokser dagligt (som det også fremgår på vægtgrafen på Hvalpenyt-siden), Ronia passer dem fint og Dittie synes at det nogen vældigt søde, små pels-basser.

Tykke og pæreformede

08:43 ,

Vi har vist ikke lige fået sat nye billeder på de sidste par dage – så her er lige et hurtigt snapshot af en enkelt af dem. Det var vist hvalp nr. 1 eller nr. 2. Hvalpene har det rigtigt fint og vokser stadig med raketfart.

Iflg. en af hvalpebøgerne, så skal hvalpene i den her periode være tykke og pæreformede – og det synes vi at de allesammen er.

Fordobling af vægten

15:29 ,

Så har de små røverprinser fordoblet deres vægt i forhold til fødselsvægten. Vi har ellers haft kig på om Ronia har været nok inde hos dem, men de ta’r på som de skal, så vi må vist bare gå ud fra at Ronia har helt styr på situationen og på at passe de små.

Der er ikke noget at sige til at Ronia måske gerne vil ud i haven og holde styr på hvad der foregår. Bortset fra det sædvanlige rend af hundeluftere, børn og motionister, så har vi også haft besøg af en ordentlig kleppert af en hjort. Den holder sig godt nok på afstand – nede ved krattet, men vi har tydeligt kunne se den.

Hvalpe-weekend nummer et

18:31 ,

Så blev det weekend. Vi har kun taget et enkelt billed i dag af Ronia og hvalpene. Vi har lagt en tændstikæske op i fødekassen, så man kan se hvor store de allerede er blevet (eller hvor små de er – afhængig af hvad man synes).

Det går fint med dem – de vokser på livet løs, og ved vejningen i morgen formiddag kommer vi sikkert til at kunne konstatere at den første af dem har passeret dobbelt-op grænsen. Tommelfingerreglen er at de skal fordoble deres vægt på den første uge og have tredoblet deres vægt efter to uger, og det ser altså ud til at holde stik også med dette kuld.

Hvalpene vokser stille og roligt

17:42 ,

Der er ikke så meget at fortælle. Hvalpene vokser stille og roligt. Ronia kan godt selv finde ud af at smutte ud i haven og tisse – eller for lige at se om der er noget, som skal ha’ et bjæf med på vejen. Hun er ikke typen, som ligger klinet opad hvalpene hele tiden, men hun får stadig mad og vand ved fødekassen.

Tillykke til Dittie – og lidt om hvalpene

21:01 ,

Så er det blevet aften igen, og hvalpene er blevet dobbelt så gamle. En anden hvalp, som er blevet “ældre”, er Dittie. Hun – og ikke mindst hendes tre brødre – bli’r 1 år i dag. Stort-stort tillykke til alle hvalpe og hvalpe-familier fra første kuld!

Apropos tillykke… Bettina ringede grinende ud på arbejde og fortalte at det havde ringet på døren, og at der havde stået en blomstermand udenfor med en barselsbuket, som nu står og lyser op på fødselsstuen. Rigtigt mange gange tak for den!

Vi har også taget et par billeder af hvalpene sammen og hver for sig her til aften:

«« Tidligere indlæg Senere indlæg »»