Man må sige at Ronia vokser godt – hun bliver længere og længere for hver dag der går.

Gåturene ta’r længere og længere, men det er altså ikke kun fordi at Ronia bli’r større og vi går længere ture. Det er også fordi at hun driller os lidt på turene – hun er ikke altid vild med at gå. Indimellem stopper hun umotiveret – f.eks. når hun synes at vi skal dreje hjemad, eller hvis hun hellere vil gå en anden vej. Eller – specielt – i starten af turen når vi lige er kommet ud fra storparcellen.

Onsdag kom vi tilfældigt forbi “hundemarken”, og fandt ud af at hunde og hundeejere i området har aftalt at mødes der til “fri hundeleg” hver onsdag kl. 16. Vi var lidt sent på den, så mange var allerede gået, men næste onsdag må vi prøve at se om vi kan komme til tiden.

Onsdag aften mødte vi Chili, som er en Border Terrier der er 4 dage ældre end Ronia. Hun bor i genbo-bebyggelsen, og Chili og Ronia legede herligt sammen. Det var tydeligt at Ronia nød at lege med en på hendes egen alder og størrelse.

HTH-køkkenfirmaet har fået sat skabene op, men i forbindelse med opsætningen er fugemanden kommet til at skære en ordenlig skramme i tapetet, som HTH har lovet at udbedre. Nu må vi så se hvornår det sker.

Ronia vejede i dag 3.530 gram, men hun er efterhånden svær at få op at balancere på køkkenvægten.

Ferien er slut og så starter hverdag- og arbejdsliv igen. Vi har startet blidt op i ugen med kun en enkelt aftenvagt til Bettina (og så en sygemelding med halsonde på dagvagten i dag). Indtil nu går det rigtigt fint for Ronia med at indordne sig under forholdene.

I sidste weekend var der gadefest, og Ronia fik sig en ny veninde på 7 år, som rigtigt gerne vil babysitte Ronia hvis det bli’r nødvendigt. Dejligt, men der bli’r ingen dogsitting før Ronia er lidt ældre og mere rolig og omgængelig omkring børn. Der går lidt nemt bideleg i det hele, men det gør der egentligt også med os voksne. Vi opdrager på livet løs, og hun er da også blevet lidt mindre livsfarlig at omgås i strømpefødder.

I torsdags var Ronia til dyrlæge og fik prædikatet “Et pragteksemplar”. Hun fik også den sidste vaccination, så nu er der absolut ingen problemer med at starte hvalpemotivation d. 27. august.

Ronia har også været med en tur op på Jelshøj i ugens løb – derfra billederne. Det lykkedes os at gemme os fra Ronia deroppe. Hun nåede vist ikke at blive rigtig angst, men det var en meget glad hund som stormede os i møde da vi kom frem igen. Bortset fra det, så holder hun sig altid meget tæt på os når hun er uden line.

Hun vejede 3.2 kilo på dyrlægens vægt i torsdags, så Berits tommelfingerregel om 3.3 kg ved 3-måneders fødselsdagen bli’r da så rigeligt opfyldt.

Vi har gået og ventet på at HTH kommer og sætter de skabe op, som de overraskede os (og tilsyneladende også sig selv) med at levere til os i mandags, så der har været god tid til at gå tur ned til kiosken og træne “stå bundet udenfor butikken” og hygge på plænen. Da Ronia for anden gang skulle finde sin bidering under kruset, så tog hun bare fat i hanken og vippede kruset – billedet er vist fra første forsøg, hvor hun brugte den mere konventionelle “skub med snuden til godbidden dukker op”-taktik.

Nede ved kiosken mødte vi en rigtigt stor, rigtig god og rar bullmastiff-tæve, som Ronia legede lidt med, og lidt senere kom også en ung breton-spaniel hanhund op, og Ronia begik sig fint i selskab med de andre hunde.

Jeg ved godt at hunde kan lære masser af skøre, skægge tricks, men det her klip er altså i kategorien “jeg tror ikke mine egne øjne”.

Sidst på aftenen luskede Harald som sagt op i sofaen til Ronia da ingen kiggede. Han er en bedårende hund! Mens Harald var på besøg, så var Ronia ret umulig at gå tur med. Hun ville ikke med ud på udturen, og på hjemturen kunne det ikke gå stærkt nok med at komme hjem til gæsterne igen. I eftermiddag kommer far på visit og kigger på vidunderet. Vægten i dag var vistnok 2345 g — målingen er behæftet med en vis usikkerhed, da hun ikke lige var til at få til at slappe heeelt af.
 
 

Fætter Harald, som er en brun labrador og er firmahund i Team TSC var på besøg i går. Han er kun 5 måneder, men med en vægt på omkring 20 kg mod Ronias 2 kg, og Haralds lidt hvalpede, store bevægelser, så var det ikke nogen helt “lige” legekammerat. Vi mennesker var lidt bange for at Harald skulle komme til at træde på Ronia. De to gik fint i spænd når de legede rolige lege som “godbidder under viskestykket”. Ud på aftenen sov de i sofaen sammen og legede også lidt tagfat rundt i stuen. Ronia udnyttede hjemmebanen og den terræn-fordel, som hun havde under sofaen og stolene (hvor Harald var for stor til at kunne møve sig ind). Og Ronia fik da vist lidt af sit knurrende, bidende, drillende terrier-temperament. Harald fik til gengæld vist at sådan nogen lab’s er lige så gode som dagen er lang. De to skal nok få glæde af hinanden når hun er vokset lidt mere.