Længere og længere dag for dag

9:39 pm , ,

Man må sige at Ronia vokser godt – hun bliver længere og længere for hver dag der går.

Gåturene ta’r længere og længere, men det er altså ikke kun fordi at Ronia bli’r større og vi går længere ture. Det er også fordi at hun driller os lidt på turene – hun er ikke altid vild med at gå. Indimellem stopper hun umotiveret – f.eks. når hun synes at vi skal dreje hjemad, eller hvis hun hellere vil gå en anden vej. Eller – specielt – i starten af turen når vi lige er kommet ud fra storparcellen.

Onsdag kom vi tilfældigt forbi “hundemarken”, og fandt ud af at hunde og hundeejere i området har aftalt at mødes der til “fri hundeleg” hver onsdag kl. 16. Vi var lidt sent på den, så mange var allerede gået, men næste onsdag må vi prøve at se om vi kan komme til tiden.

Onsdag aften mødte vi Chili, som er en Border Terrier der er 4 dage ældre end Ronia. Hun bor i genbo-bebyggelsen, og Chili og Ronia legede herligt sammen. Det var tydeligt at Ronia nød at lege med en på hendes egen alder og størrelse.

HTH-køkkenfirmaet har fået sat skabene op, men i forbindelse med opsætningen er fugemanden kommet til at skære en ordenlig skramme i tapetet, som HTH har lovet at udbedre. Nu må vi så se hvornår det sker.

Ronia vejede i dag 3.530 gram, men hun er efterhånden svær at få op at balancere på køkkenvægten.

Efterlad en kommentar

Din kommentar

Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Bemærk: Kommentarer bliver gennemset fœr de dukker op, s� de dukker ikke op med det samme. Der er ingen grund til at skrive den samme kommentar flere gange.

-->