Et par hurtige hvalpebilleder fra kassen

11:55 am

Her er lige et par hurtige hvalpebilleder fra kassen her til morgen, for vi er vist kommet lidt bagefter med at få opdateret med billeder. Der er ellers masser at fortælle om.

Der sker rigtigt meget i øjeblikket. De har som sagt fået øjne og det begynder også at hjælpe med hørelsen, så der er meget mere liv i kassen. De sover stadig meget, men når de er vågne, så tumler de rundt og udforsker kassen og leger med hinanden.

I de sidste par dage har vi eksperimenteret lidt med fast føde, og de er ved at begynde at forstå hvordan man spiser, og så har vi dem selvfølgeligt oppe og vænner dem til at blive rørt ved og kælet for.

Registreringsblanketten med hvalpe-navnene er også sendt afsted, og de tre brødre får de her officielle stambogsnavne:

Robbers Nest Full of Magic
Robbers Nest Full of Secrets
Robbers Nest Full of Tricks

Vi har ikke fundet ud af hvilken hvalp, der passer til hvilket navn endnu, men lad os se om vi ikke kan finde ud af hvilken hvalp, der er mest fyldt med trylleri, hvilken der gemmer på flest hemmeligheder under overfladen og hvilken een der er mest fyldt med hundekunster.

Ellers passer Ronia og Dittie jo hvalpene så fint, og de vokser også alle sammen som de skal. De er alle sammen pænt over et kilo i vægt.