Så blev det weekend. Vi har kun taget et enkelt billed i dag af Ronia og hvalpene. Vi har lagt en tændstikæske op i fødekassen, så man kan se hvor store de allerede er blevet (eller hvor små de er – afhængig af hvad man synes).

Det går fint med dem – de vokser på livet løs, og ved vejningen i morgen formiddag kommer vi sikkert til at kunne konstatere at den første af dem har passeret dobbelt-op grænsen. Tommelfingerreglen er at de skal fordoble deres vægt på den første uge og have tredoblet deres vægt efter to uger, og det ser altså ud til at holde stik også med dette kuld.

[Show slideshow]

Der er ikke så meget at fortælle. Hvalpene vokser stille og roligt. Ronia kan godt selv finde ud af at smutte ud i haven og tisse – eller for lige at se om der er noget, som skal ha’ et bjæf med på vejen. Hun er ikke typen, som ligger klinet opad hvalpene hele tiden, men hun får stadig mad og vand ved fødekassen.

Så er det blevet aften igen, og hvalpene er blevet dobbelt så gamle. En anden hvalp, som er blevet “ældre”, er Dittie. Hun – og ikke mindst hendes tre brødre – bli’r 1 år i dag. Stort-stort tillykke til alle hvalpe og hvalpe-familier fra første kuld!

Apropos tillykke… Bettina ringede grinende ud på arbejde og fortalte at det havde ringet på døren, og at der havde stået en blomstermand udenfor med en barselsbuket, som nu står og lyser op på fødselsstuen. Rigtigt mange gange tak for den!

Vi har også taget et par billeder af hvalpene sammen og hver for sig her til aften:

[Show slideshow]

Så er den første dag i hvalpenes liv ved at være gået. Den er gået godt – med små, solide tilvækster i vægt, og det er jo ikke overraskende når sådan en hvalpedag går med skiftevis at sove og sutte mælk i sig.

Vi putter en vægtgraf på hvalpesiden senere på ugen, men her er lige et par billeder fra i aften:

[Show slideshow]

Vi skal nok lige have sovet lidt mere ovenpå nattens fødsel. Det skal Ronia og de tre røverbasser vist også. Så det bliver bare lige til et par billeder nu fra for en halv times tid siden.

Ronia er en fantastisk mor igen. Hun klarede det hele selv – fik de små ud af fostersækkene og slikket igang og startet med at give mælk. Vi er allesammen lidt trætte – for selvom den sidste hvalp kom allerede lidt over midnat, så går der jo noget tid før vi er helt sikre på at der ikke kommer flere.

Ronia begyndte at puste lidt over kl. 21 og gik i fødekassen lidt i kl. 22.

[Show slideshow]

Første hvalp er en han, og blev født kl. 22:34 – vejede ved fødslen 203 g. Vi synes først at han var “brun” men vi må vist revurdere og sige lys rødbrun da han først var tør. Han har en hvid plet på brystet og en ret mørk hale, men ellers ingen kendetegn.

[Show slideshow]

Anden hvalp kom kl. 23:06 og vejede 191 g. Det var også en han, og det virker til at han har en lidt mere mørk nuance end den første.

Begge hvalpe har lagt sig til patterne og tager for sig af Ronias mælk. Ronia stønner og puster og virker ikke til at være færdig endnu.

[Show slideshow]

Tredie hvalp var også en han-hvalp. Han vejede 166 g, og ham kan man tydeligt kende på at han har en lang, hvid aftegning på brystet og langt ned på maven. Han er også rød-brun-mørk. Han ankom kl. 00:18.

Opdateret 03:10: Ronia sidder og puster lidt, men virker ikke til at ha’ veer. Udenfor er lærken lige begyndt at synge. Alting tyder på at fødslen er overstået og at vi kan glæde os over at ha’ tre små søde, røde, livligt mælkesuttende røverhøvdinge i hvalpekassen – og altså ingen tæver denne gang.

Ronia har fundet sig en skyggefuld plads under sommerfuglebusken, og Henning bruger morgenen på at kravle rundt, knipse med kameraet og forsøge at få både Klematis og Ronia i fokus.

Her til morgen virker det til at temperaturen er for nedadgående, så Bettina mener bestemt at fødslen bli’r i nat. Vi får se hvordan det går!

[Show slideshow]

Billeder fra haven her i aften. Det er skønt at det er lyst så længe – og hundene kan altid finde noget at kigge på ude på den anden side af hækken.

Hos os er havedøren er næsten altid åben når vejret er godt, og hundene elsker selvfølgeligt at være ude. Der er meget at spidse ører af, og de sender også gerne et bjæf ud til de, der går forbi.

En type forbipasserende, som får mere end et bjæf, er pindsvinene. De får et højlydt, småhysterisk møgfald af begge hunde når der kommer sådan een snøftende langs hegnet.

Og apropos vilde dyr: Den anden dag på morgengåturen gik vi på en sti langs markerne – og pludseligt kom der en hare hoppende direkte imod os. Hundene må have været lidt skjult i græsset, for haren så første de to hunde da den var nogen ganske få meter fra os.

Dittie var helt oppe og stå på to ben og dirrede nærmest af jagt-iver. Ingen af dem gøede, men de var helt oppe og køre. Heldigvis var de begge to i snor, så denne gang slap haren også væk med livet i behold.

Der er egentligt ikke rigtigt noget at sige om Ronias mave – og om hvalpene, som vi venter. Vi kan jo tælle os frem til at hun burde føde på mandag/tirsdag, så vi begynder nok at måle temperatur i morgen.

[Show slideshow]

Ikke meget at berette – bortset fra at Ronia bliver tykkere og tykkere – og nu gider hun snart ikke længere løbe efter boldene når vi kaster dem.

Den anden dag tog vi hvalpekassen ned fra loftet, og selvom man jo skal passe på med at tillægge hundene menneskelige egenskaber (Antropomorfisme hedder det vist med et fint ord), så synes Henning at han kunne se at Ronia blev helt glad og lettet ved at se kassen igen. Lettet over at der var styr på hvor hun skulle føde.

Ronia har ellers været ved at lave et par prøve-gravninger i haven for at se om der var et sted, der var velegenet til at grave en fødehule. Vi må se om hun nu indstiller den aktivitet og slår sig til tåls med den fine kasse.

Vi har fået et par henvendelser fra et par potentielle hvalpekøbere, og Bettina er begyndt at skrive henvendelserne op kronologisk. Vi vil selvfølgeligt stadig gerne høre fra interesserede hvalpekøbere, også selvom vi selvfølgeligt endnu ikke er klar over hvor mange hvalpe der kommer.

Nedtællingen til Ronias hvalpekuld er for alvor ved at gå igang. Hendes patter er vokset, og det plejer jo at være et af de tegn, som man skal holde øje med. Hun virker måske lidt mere sulten, lidt mere “på” og hun er måske også vokset en lille anelse.

Hun er dog ikke så besværet, at hun ikke gider løbe efter bolde. Vi har knipset et par billeder med Hennings nye Olympus Zuiko 12-60 mm linse fra det lokale mælkebøtte-bestrøede hundeområde.

Vi tæller os frem til at det er i uge 23 (altså første uge i juni) at vi kan vente os hvalpe. Det bliver rigtigt spændende at se hvor mange der er!

[Show slideshow]