Årets to sidste “rigtige” udstillinger var i Sunds og Herning. Vores forventninger var egentligt forholdsvis høje – to chancer mere i år for at få endnu et CK, måske? Det er jo ikke forbudt at drømme lidt… Men som det indimellem går – både i eventyret om konen med æggene og i virkeligheden – så gik det slet ikke sådan. Vi havde godt nok set at Ronia havde kløet sig en del i ugen op til stævnet, men havde ikke lagt så meget i det. Det skulle vi nok have gjort.

Efter at vi var kommet til Sunds efter en travl uge, som bl.a. havde budt på en tur med Falcks fejeblad hjem fra trim i Sporup, så opdagede Bettina at Ronia havde kradset hår af en ordentlig plet lige omkring halen. Æv! Både lørdag og søndag gjorde Berit hvad hun kunne med kam og hårspray. Det blev til en 1. præmie lørdag og en 2. præmie søndag –kritikken fra den engelske dommer Terry Thorn har forputtet sig, men vi husker den som udemærket.

Søndag havde den tyske dommer Ilse Freerksen følgende ting at sige om vores loppebefængte, uoplagte, trætte guldklump:

Sehr guter kopf und ausdruck, lange guter hals, langer rucken, g?rude zollte hoher angesatz sein, sehr guter winklungen, passende substans, harrkleit nicht optimal, guter kvalitet, der bewegung loose.

Et bud på en oversættelse kunne vel være:

Vældigt godt hoved og udtryk, god lang hals, lang ryg, et-eller-andet som skal være ansat højere – nok halen?, vældigt godt vinklet, passende vægt, pelsen ikke optimal, god kvalitet, løse bevægelser.

Alt sammen jo altså også vældigt pænt – ikke noget som man i situationen kunne være uenig med hende i, heller ikke at det blev til en 2. præmie.

Så gik det afsted i sommerhus, og det var herligt at få slappet lidt af. Ronia ville elske at have en så stor baghave, som der var i sommerhuset i første klitrække, og duftene af de mange harere i området, var simpelthen toppen på kransekagen.

I december holdt kredsen Juleskue, og her var vi selvfølgeligt også meldt til. Hårene på halen var stadig ikke groet ud og Bettina havde været til julefrokost – så alt var som det plejer. Og dog… For vi benyttede chancen til at gå rundt i ringen med hende selv – det blev Henning, som tog tjansen foran den berømte, race-autoriserede amerikanske forfatter Chris Carters venlige blik.

Dommeren var også venlig nok til at tage det fra den humoristiske side at Henning tog 2 ½ omgang i ringen i stedet for 2 – og med den pels, som hun var i (eller nærmere: den pels, som hun havde tilbage), så var en placering som nr. 3 ud af fire var mere end fint. Den totale triumf var hjemme da vi fik kritikken og kunne konstatere at der ikke stod noget som helst om at handleren “needs more training”.

Feminine strong head – excellent stop – good bite – very nicely shaped eye – chest is ok – bones good – coat has good texture is on its way out – a little close going – ok comming – free and easy around the ring? – her coat was not to her advantage.

Det var så det udstillingsår. Berit fik hevet et flot CK hjem – og hvis teknikken vil, så er Ronia med i Årbogen i 2007. Det er vi faktisk både glade og taknemmlige over at der kunne lykkes. Hvor har vi dog lært meget, og hvor er der stadig meget at lære! Tak til alle jer, der hjælper med handling, tips, hårlak, fif, trim, foto, snor, gode råd og opmuntring!

Vi ses i 2007!