Når Festugen starter er ferien slut

9:19 pm , , ,

Bus ind til Festugen - et år senereFor et års tid siden var Ronia på sin første bustur – det var ind til Festugen i Århus. I år var vi atter inde og se på pantomime og spas med "moster" Lone som Hr. Lorentsen i Latinerkvarteret. Samme hund, samme rygsæk, men hvor har Ronia da udviklet sig på alle mulige måder. Hun er blevet en lille dame, men er stadig lige tillidsfuld og blid, og det er jo helt utroligt så meget hun har lært.

Mistænkelig kasse... Mistænkelig pelsklump...Føtex har haft en Narnia-bæver på tilbud, og Ronia var meget forsigtig da vi kom hjem med den. Hvad var det dog for en pelsklump, som vi på den måde tog med ind i flokken… Uanset hvor meget hun snakkede hundesprog, så rørte bæveren sig ikke ud af stedet. Vi er sikre på at Ronia har ræsonneret at når det nu ikke var en hund, så var det jo nok et byttedyr, for hun er ikke i tvivl om hvor man ta’r fat om sådan en sumprotte. Bæveren har plastic-øjne, så hun får ikke lov til at lege med den alene, men når vi driller hende med den, så går hun direkte efter nakken – et godt bid og så er det slut med den frække bæver!

Arrangeret i havfrue-stilDet er ikke hver eneste weekend at vi tager ud til Moesgaard og går langs stranden og i skoven, men når man bor så tæt på, så er det fristende at køre derud. Ronia er vild med det, og vi kan have hende løs, for hun kommer jo som regel – ellers hjælper det at vifte med kaste-plasticdimsen eller lokke med gode, krydrede kyllingestykker, og det må gerne smage af noget. Hun er en lille Spice Girl.

Når der nu ikke er nogen Cairn-stendynger, så må man jo nøjes med et lille høfdeVi har stoppet med hundetræningen i Tingskoven. Trænings-tidspunkterne passede dårligt ind i vores kalendre, så nu hygger vi os med Hanne fra sjovhund.dk, som har træning på fælles-området hver mandag. Der er en hel del mere tricks end træningen hos Terrier-klubben – Giv Pote, High-five og andre tosserier, men der er også sporarbejde – og det skal Ronia nu nok blive helt god til. Det er nok næsten mere krævende for os mennesker at skifte træner end det er for Ronia.

Efterlad en kommentar

Din kommentar

Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Bemærk: Kommentarer bliver gennemset fœr de dukker op, s� de dukker ikke op med det samme. Der er ingen grund til at skrive den samme kommentar flere gange.

-->