Vuf på tysk?

10:20 pm , , ,

Rådhuspladsen i Rostock.Så er den rigtige sommerferie ved at være ovre. Vi har været på en improviseret tur gennem nordtyskland og både set hansa-stader og nydt skove og strande. Ikke meget var planlagt hjemmefra, og det har været bygevejr i hele ferien. På trods af det, så var det skønt at være udenlandsk og gennem hele ferien har vi været heldige med at finde hullerne i bygerne. Flere gange – blandt andet i nationalparken ved Müritz og Stralsund – nåede vi kun lige at smække bildøren før himlens sluser åbnede sig.

Hundebaren på hotellet i Prerow.Tyskerne ved sandeligt hvordan man holder ferie. Vi overnattede på skønne steder i det tidligere DDR – på Landhotel Schorssow og på Hotel Bernstein i Prerow — der havde udvidet mottoet “Sie haben es gut” til også at omfatte de firbenede, som kunne gå i hundebaren. Ronia var ovenud begejstret for den service, og det var svært at få taget et foto af hende, hvor hun ikke står med snuden i skålen.

Isbar i Kiels gågade.En aften mødte vi et par Cairns med ejere i Prerow, og Ronia fik snakket lidt hundsk med de to søde tyskere. Det var lige omkring 10.-dagen af Ronias løbetid og vi fik set “fænomenet” med at Ronia svirper halen til side når hun er “klar” — feriens tyske ord var uden diskussion “Laufig”, og bortset fra at alle gåture derfor var med snoren på, så tror vi også at Ronia synes om ferien. Hun var med omtrent overalt, og når hun ikke var med til f.eks. morgenmad, så gik det også helt fint for hende at være alene på værelset. Køreturene klarer hun også som den største selvfølge.

Ved indsejlingen til Kieler kanalen.Netop fordi vi ikke havde planlagt noget – og fordi vejret så rigtigt dårligt ud i det meste af den nordlige del af europa, så gik vi faktisk ganske kortvarigt i tanker om at springe på et afbudsfly til et-eller-andet sted omkring middelhavet og så bare finde en god pension til Ronia. Helt fra starten af har vi begge to været enige om at Ronia altså “kun” er en hund, og ingen af os tror at hun tager skade af en uge i en god pension. Vi nåede også så langt at vi fik kigget på et par hundepensioner på internettet, men der skulle kun et billede af en hund bag tremmer til. før at vi måtte erkende at ingen af os havde hjerte til at gøre det. Tanken om Ronia på pension skal vi vist begge have god tid til at vænne os til…

Det er i hvert fald helt sikkert at uanset om turen falder forbi større byer eller den går til mere landlige omgivelser, så er Ronia den bedste feriekammerat, som man kunne ønske sig.

Efterlad en kommentar

Din kommentar

Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Bemærk: Kommentarer bliver gennemset fœr de dukker op, s� de dukker ikke op med det samme. Der er ingen grund til at skrive den samme kommentar flere gange.

-->