Hvor er der gået lang tid uden opdatering, og sikke meget der er sket.

Ronia har mistet alle sine hvalpetænder – den sidste hjørnetand i overmunden faldt ud midt i den her uge – det er gået helt uden indgreb. Vi har dog været til dyrlæge i anden anledning, for Ronia begyndte at hoste igen og har haft en ordentlig omgang hosteri. Dyrlægen gav hende penicilin mod lidt lungebetændelse, som hun var på vej til at få.

Hosten er stadig ikke helt ovre – lige når hun vågner, så kan hun godt hoste lidt, men hoste-anfald om natten er der ikke mere af. Vi prøver at passe meget godt på hende og er tilbageholdende med gåture og vild leg.

Det var svært at undgå vild leg da vi var på efterårsferie for en uges tid siden. Ronias fætter, Harald, var med – og sådan en stor, brun labrador er jo nærmest konstant i legehumør. Der var gang i den fra morgen til aften – og indimellem måtte vi da lige sætte Ronia på værelset så hun kunne få lidt ro og fred. Men både hun og vi mennesker nød virkeligt dagene i sommerhus og gåturene ved vandet i Klitmøller.

Ronia er blevet meldt til sit første skue – et juleskue i Terrier Klubben. Det foregår den 20. november – mon ikke at vi husker kameraet og får taget nogen billeder af en nytrimmet hund i stiveste puds i den forbindelse?

Vi var i Sunds og se lidt udstilling sidste søndag – her var Berit, Henriette, Anton og Barney også på plads. Bettina fik set Anton og vi fik sagt tillykke til Henriette. Intet under at Anton charmer sig ind på dommerne her, der og alle vegne.

Ellers fortsætter vi med træningen. Indkald, indkald og atter indkald. Og så er der selvfølgeligt alle de små tricks som hun har væsentligt nemmere ved: Hun kan sidde, stå, dække og rulle både den ene og den anden vej. Men komme når man kalder? Det trick er vist det sværeste i hele verden.