Slut med hosteriet

10:06 pm , , ,

Ronias hoste er holdt op, så i lørdags var hun til hvalpetræning igen. Ronias skoleveninde, Daisy, var begyndt at skifte tænder, og hendes ejere ville vide om Ronia også var det? En lidt mere grundig tand-inspektion afslørede at det også var tilfældet for hende. Godt nok tilsyneladende kun nogle af de små fortænder – men alligevel. Hun bliver også større og større – og det er efterhånden sjældent at nogen falder i svime over den åh-så-søde hundehvalp.

Søndag lå Bettina og sov efter en nattevagt, og Henning og Ronia hoppede i bilen og kørte ud til Fløjstrup og gik en lang tur langs stranden og gennem skoven. Masser af muligheder for at træne indkald, og træningen gik rigtigt fint. Ronia fik også leget med en sød, stor, sort Labrador – de løb langs strandkanten, og hun fik da også Ronia lokket ud i vandet. Det synes Ronia nu at der var en lidt træls leg.

Mandag var vi alle tre på gåtur rundt i Vilhelmsborg-skovene. Rigtigt hyggeligt, også resten af aftenen – hvor vi skiftedes til at pille burrer ud af Ronias pels. I dag har den stået på den sædvanlige onsdagsleg. Ronia er mere “med” i legen for hver gang vi er der, og det betyder ikke noget at de fleste andre hunde er i Labrador-størrelse. Denne gang var der ikke ret mange små hunde – kun en lille (flot!) gravhund på 7 måneder. Så værdsætter vi pludseligt at Ronia ikke er en hund, som er så disponeret for diskusprolaps at man som ejer nærmest ikke tør lade den tumle med nogen…

 

 

 

Efterlad en kommentar

Din kommentar

Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Bemærk: Kommentarer bliver gennemset fœr de dukker op, s� de dukker ikke op med det samme. Der er ingen grund til at skrive den samme kommentar flere gange.

-->