Det passer ikke helt når vi indimellem praler med at Ronia ikke har ødelagt noget. Bettina har i hvert fald fundet ud af at kapilærkassen ikke længere holder vand, og den er nok ikke holdt op med at fungere ud af ingenting. I fredags gik det også ud over en gæsts bukseben og hun har gnavet lidt rigeligt i en pileflet-kurv med blade og aviser, som stod i hundehøjde.

Men det ændrer nu ikke på, at vi bliver mere og mere glade for den lille spilopmager. Det går også bedre med gåturene – det er ikke helt så meget “stop-and-go”. Det er godt at man har fået læst “På talefod med hunden” – selvom man måske ikke altid forstår hvad der udløser en reaktion fra Ronia, så har man læst sig til at være lidt bedre til at tolke signalerne og komme videre på en konstruktiv måde.

Ronia er en rigtig udehund, og hun kan faktisk godt finde ud af at rende rundt ude i haven uden at der går “højrøstet parkbetjent” i det hele. Hun har hygget sig meget udenfor i august og september. Når vi kommer hjem og åbner terassedøren, så går hun næsten altid ud og slikker sol.

Apropros graveri, så skal vi nok på en efterårs-tur i sommerhus på vestkysten med labrador-fætter Harald + ejere + mormor-Bente. Jeg er sikker på at det bliver en stor oplevelse for Ronia at grave i- og løbe op og ned i vesterhavsklitterne.

Bettina fandt et link til hundeskove i Århus Kommune, og det som Århus kommune kalder for “hundeskove”, er tilsyneladende primært de hersens “snor-frie” områder. Dem er der dog tilsyneladende adskillige af i kommunen.

Vægten er vist oppe på ca. 4 kilo. Badevægten siger 4.2 kg, og det bedste bud på køkkenvægten var vist 4.030 gram. Det er i hvert fald sikkert at hun vokser, for hun ka’ faktisk ikke sidde i den gule “vejeskål” længere.

Og så lige et link i kategorien “Hvis man ønsker sig en hund, som man kan slukke for“. Det er Shigeru Miyamoto som står bag, så det er naturligvis allerede et monsterhit i Japan.