Endnu en uge fløjet afsted

9:16 pm , ,

Så er der gået endnu en uge med den snart-ikke-så-lille Ronia. Tidligere mandag aften var Henning ude at gå med hende, og slap hende fri på marken ud for Fremtidens Bolig, hvor Ronia fik øje på en hare (eller også var det omvendt: haren, som fik øje på Ronia). Det var vist ikke jagthunden, men nærmere “den nysgerrige terrier” som satte efter haren – og efter en kort løbetur, så måtte Ronia da også sande at sådan en hare er lige lovlig kvik på fødderne.

Søndag havde vi besøg af Border terrier-veninden Chili + ejer + barnebarn, og Ronia og Chili legede rigtigt godt i haven. Der var optræk til lidt uenighed om en ko-klov, men ellers gik det bare over stok og sten i voldsom men godhjertet leg.

Lørdag benyttede vi det dejlige september-vejr til at gå en lang tur ad Nordre Bjergvej og Jelshøjvej.

Sidste uges højdepunkt for Ronia var nok alligevel onsdag eftermiddag, hvor hun for første gang var til en hel omgang “hundeleg” på hundearealet mellem Håndværkerparken og Holme Parkvej. Der var masser af hunde og endnu flere mennesker — faktisk så mange store hunde, at Ronia indimellem optrådte en smule beklemt. Det er jo nok heller ikke altid lige rart at være både den mindste og yngste i skolegården.

Vi har gået og prøvet at se om vi kunne komme til at ta’ et rigtigt poseringsbilled af Ronia – med høj haleføring og kækt udtryk, men endnu er det ikke helt lykkedes for os. Forhåbenligt har vi heldet med os før eller siden.

Efterlad en kommentar

Din kommentar

Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Bemærk: Kommentarer bliver gennemset fœr de dukker op, s� de dukker ikke op med det samme. Der er ingen grund til at skrive den samme kommentar flere gange.

-->