I går var det Ronias 3 måneders fødselsdag. Hurra! Vi fejrede den ved at tage i hundeskov (eller det, som vi troede var hundeskov) ude ved Risskov. De har tilsyneladende pillet hundeskoven ned, og erstattet den med et “snor-frit” område, hvor hunde må gå uden snor, men hvor der også er alle mulige andre skovgæster (løbere, familier med børn osv.) som man naturligvis skal tage hensyn til.

Jeg forstår godt at man gerne vil åbne skovene for så mange som muligt, men jeg er ikke sikker på at jeg synes at den slags “mellem-løsninger” er gode for nogen parter. Som hundeejer har jeg da oplevet at det er dejligt at vide at området er indhegnet, og som løber må det være rart at vide at man (i det store og hele) slipper for interesserede, løbende, legende hunde om benene.

Nå – det nærmeste og eneste område i Århus kommune, som er indhegnet, er tilsyneladende et område i Trige “nær rensningsanlægget”. Langt udenfor lands lov & ret.

Sikke en træls service for Århus’ hundeejere — sammenlignet med frekvensen af hundeskove i andre dele af landet. Og der er da ellers en del bynære skovområder omkring Århus, hvor man godt burde kunne afse 20-30.000 kvm til hunde og deres ejere.

Søndag var også første gang, hvor Ronia selv kunne hoppe op i sofaen.

Torsdag aften var den gal med frøerne igen. Ronia brækkede sin aftensmad op efter at have jagtet en skrubtudse på flugt ud af haven. Når hun møder tudser udenfor matriklen, så er hun ellers ikke så interesseret.

I fredags var Ronia med inde i (begyndelsen af) festugen. Vi tog bussen derind, og det gik rigtigt fint med Ronia i en rygsæk.

Lørdag formiddag var Ronia til hvalpemotivation for første gang. Bettina siger at det gik rigtigt fint, og at Ronia fik i hvert fald een ny legekammerat i en jævnaldrende Cairn-pige. Vi tobenede fik lektier for – vi skal lære hende at gi’ os opmærksomhed når vi kalder ved at gemme en godbid i hånden og belønne hende med ros og godbid når hun vender hovedet for at se hvad vi vil hende.

På hendes 3-måneders fødselsdag vejede hun 3.540 gram.