I går var vi på gåtur i parken omkring Marselisborg. Der var ikke mange blomstrende roser tilbage i selve rosenhaven, men vi fandt da et blomsterbed, som vi ku’ ta’ billed af Flower’en sammen med.

Som overskriften antyder, så venter vi stadig på at HTH-monteringsmanden og fugemanden finder ud af hvem der skal komme hvornår — surt show at gå rundt og vente på den slags i sin ferie.

Da vi var i Petworld forrige gang, så købte vi foder til hende. Tilsyneladende præcis samme mærke, smag, hundestørrelses- og aldersvariant, som det som hun fik med fra Berit. Men da vi så åbner posen, så er der alligevel en forskel. Det nye er i små kugler i stedet for små “vaniliekrans-kager”. Og det opdager vi først da vi allerede havde givet sidste portion af Berit-maden.

Så det der med at starte langsomt op med en ny slags foder og blande en ny variant i den gamle slags, det var ikke så nemt. Heldigvis guffede Ronia hele den nye portion her til morgen – og slikkede madskålen. Så det må jo ha’ smagt hende godt. Det var som sagt også kun formen, som skulle være anderledes.

Vi glemte at veje Ronia i forgårs, men i går morges vejede hun lige over 2.800 gram. Med den appetit på livet (og maden) som den lille dame har, så behøver vi vist ikke gå og veje hende hveranden dag længere.