Hundene nyder forårs solen på terrassen og vi nyder at græsset gror og spirer og forhåbenligt snart dækker over de forventelige skader, som to Cairn’er og en våd, lang vinter giver. Der er ikke noget at berette om Ronias drægtighed – det går sin gang og her knapt tre uger efter parringen er der jo stadig ikke noget at se. Vi render jo ikke rundt og tager prøver og ultralydsscanner og den slags – det får lov til at udvikle sig helt naturligt her i huset.

For et stykke tid siden fik jeg en mail fra Hanne Mathiasen, som har skrevet på en bog om hundeudstillinger. Vi har tidligere mailet sammen fordi hun har spurgt om hun måtte bruge nogen af billederne fra udstillingen i Vejen i 2007 i bogen. Det måtte hun naturligvis!

Nu er det så tid til at sige stort tillykke til Hanne med bogen – for den er færdig nu. Bogen har også en hjemmeside: http://www.hundeudstillinger.dk, og hvis man slår op på side 38 i bogen, så er der minsandten et rigtigt stort billede af en glad Cairn, som fylder halvdelen af siden.

Jeg er selvfølgeligt stolt og glad over at et af mine ringside-knips kunne bruges. Jeg husker det også som en rigtig dejlig, varm, solrig udstillingsweekend – den slags weekender som man kun kan håbe på at få mange flere af.

Der går lidt lang tid mellem blog-indlæggene lige i øjeblikket, men det ligger jo lidt stille med udstillingerne hen over jul og nytår – og sådan i hverdagen er der jo ikke de helt store oplevelser at blogge om.

Ronia har været til Agility-kursus og vi går jo også og vintertræner i en ridehal i Tiset ved Solbjerg. Hun er stadig helt vild med agility’en. Det er sådan at når hun bli’r lukket ud af bilen ude ved ridehallen, så ved Ronia godt at hun hurtigt skal sætte sig og få tisset af – og at når hun har gjort det, så drejer hun rundt og trækker hårdt i snoren hele vejen ind i ridehallen.

Apropros “hallen”, så har vi jo også været til årets første udstilling i hallen i Holsted. Den engelske dommer Andrew Brace bedømte både Dittie og Ronia. Først Ditties fine kritik:

Almost 9 months greybrindle, excellent overall type, typical head, ears could be a little neater, very stringly? made, stands well on her legs, excellent coat, moves a little close behind, but carries herself well in profile.

Sådan en fremragende kritik rakte til en vurdering som Særdeles Lovende og en placering som nr. 1 i klassen på 7 andre, små tæver. En fabelagtig start på året for Bettina og Dittie!

Ronias kritik lød:

3 years greybrindle, good overall type, typical eye and expression, strong bones, wellsprung ribs, tail could be a little better set, and she could be firmer in the hocks, pleasing coat texture, moves steadily, but could use her tail more, which could be much better coated.

Fin kritik – men det rakte lige præcis ikke til en Excellent bedømmelse. Dem delte han nemlig kun 3 styk ud af. Nå – men vi kunne glæde os rigtigt meget over at Ronia fik placeringen som nr 4. Så vi stod også på sidelinjen og blev enige om at hun da så måtte være The Very Best of the Very Good.

Selvom der ikke er store oplevelser at blogge om, så har Bettina alligevel taget nogen hverdags billeder fra de sidste par dages skovture ved Moesgaard. Vi synes nok at det tydeligt fremgår at Dittie vokser som hun skal og at begge hunde nyder hinandens selskab og kommer godt ud af det med hinanden.

[Show slideshow]

Vi må hellere lige få opdateret lidt på udstillingsresultaterne her i efteråret. Først Ditties første kritik fra Jens Martin Hansen – til Cairn-skuet i Stilling:

4 mdr gammel babytæve som endnu behøver meget udvikling, udmærket hoved, lidt bred ører ansætning, er i tandskifte, udmærket hals, velvinklet for, tilstrækkelig bag, kroppen må endnu udvikles med hensyn til dybde og masse, pæne bevægelser, lidt trange bag, lidt kort pels med med god struktur, udmærket temperament

Ronias første kritik efter fødslen – også Jens Martin Hansen:

Tæve af passende størrelse, feminint hoved, velproportioneret, korrekt bid, smuk hals, velvinklet for og bag, udmærket krop, udmærket bevægelser, pelsen er ikke i topkondition, udmærket temperament

Lørdag d. 8/11 stod den på Interra-udstilling i Herning med englænderen Ian L.B. Shaw som dommer. Dittie blev først bedømt til et SL i Baby-klassen med den her kritik:

Lovely head and expression, a good mouth, good neck and shoulders, level topline, tailset ok, moves well when settled

Vi var jo stadig lidt i et kapløb med tiden for at få Ronias pels gjort udstillingsklar efter hvalpekuldet og få scoret den Excellent, som giver adgang til årbogen, men vi vidste jo godt at det ville blive svært – og på trods af at Henriette kæmpede forbilledligt og viste Ronia frem på fineste vis, så blev det ikke til Excellent. Men det blev Very Good og til den her kritik:

Nice head and expression, neck and shoulders ok, she could loose some weight to her advantage, moving a little close behind, good coat and condition, lovely temperament

Søndag d. 9/11 var det Kevin Brown, som bedømte Ronia med den her kritik:

…god type, velformet hoved, korrekt øresat og bid, god hals og skulder, ok toplinie, haleansætning ok, tilstrækkelig vinklet bag, bevæger sig ok.

Henriette var kørt tidligt hjem fra udstillingen, så Berit viste Ronia frem – og hende Berit ka’ jo et-og-andet helt specielt når det virkeligt gælder…! Ronia hoppede som en gummibold og hev lige netop en Excellent hjem til Antons regnskab. Et rigtigt super-resultat i absolut sidste øjeblik !

Nu må vi jo i gang med at tage billeder til årbogen. Berit har jo hævet det tekniske niveau med hendes Olympus E-520 fra i sommers, og mens der skumles over det her i Holme, så annoncerer Olympus en E-30’er med en sving-og-vipbar skærm, 12 megapixel, 1/8000 lukketid, 11 autofokus-punkter, ISO 3200, penta-prism i stedet for penta-spejlet i E-520’eren, en rulle-fætter-knap til højre pegefinger, “kunstner-filtre” und so weiter… Vi får se om der ligger en E-30’er, en Zuiko Digital ED 12-60mm F2.8-4.0 SWD eller måske nærmere en bagagerumsmåtte til en Skoda Fabia Combi under juletræet i år.

Billederne her er fra Cairn-skuet i Stilling – det er jo indendørs, så de bærer meget præg af at lyset er so-so i den slags haller.

[Show slideshow]

Vi er vist kommet alvorligt bagud med at få berettet om Ronias udstillingskarriere, men efter sidste officielle udstilling i 2007, så kan vi næppe undgå at skulle gøre status. Og hvilken status!

For os startede udstillingsåret i mellemklassen lørdag d. 17. februar i Søndersø med belgiske Liliane de Ridder-Onghena som dommer og en 1. præmie men ingen placering og kritikken:

18 months, scissor bite, nicely proportioned head, good ear, set middle, brown eyes, sufficient shoulder angulation, rich bone, good feet, nice step of body with good topline and tailset, rather narrow in the rear movement (det er i hvert fald hvad vi mener at der står)

Efter en overnatning i Ørritslev gik turen ind til Odense Congress Center, til rampelyset og engelske Bryn W. Cadogan’s skarpe blik:

Nice size, pleasing head, a little reluctant to use her ears, good front, coat texture and topline good, not always showing to advantage but a very nice bitch

Sådan en “nice bitch” som ikke vil bruge sine ører får en 1. præmie og bliver placeret som nr. 4 i klassen – så det var resultatmæssigt egentligt et fremskridt i forhold til lørdagen. Så hvilke fremskridt kunne det ikke blive til når turen gik til Hårlev-hallen og DTK dobbelt-udstillingen. Vores første udstilling på Sjælland – og de sidste optrædener i Mellemklassen!

Lørdag havde L. Coleman Hutchinson fra USA spidset pennen og noterede sig følgende:

Very well balanced, very typical head, free flowing movement, moved very true in front, a little bit close in the rear, would prefer slightly darker eye, correct angulation front and rear.

En Fortrinlig 1. præmie og vi kunne tage tilbage til Wittrups motel og lade op til søndagens show i de skønne omgivelser og det gode selskab af Cairn-folk. En rigtig god opladning til søndagens fremvisning for engelske A. R. Mordue, som dog havde spidset pennen yderligere og raskt uddelte en 2. præmie og på samme tid noterede sig følgende, overvejende rosende, betragtninger om hende:

red brindle who needs a harsher coat, nice feminine head, nice to handle on the table, has nice overall length of leg, shows well with encuragement, moves very freely

Nå… En exit fra mellemklassen med et blåt bånd. Det var en lille smule øv. Men sådan går det jo op og ned.

Lørdag d. 11. august og søndag d. 12. august var der udstilling i Vejen. Lørdag var dommeren Marit Sunde fra Norge som bedømte Ronia med den her norsk-klingende kritik:

Fin model, vakkert hoved og udtryk, kunne være bedre vinklet frem, god krop, en anelse lang i lænden, god men noget åben i pelsen, bra bevægelser, bra temparement.

Resultatet var en 1. præmie og en placering som nr. 4, så det var jo ganske udmærket. Og det var vejret også.

Søndag var det David Anderson fra England, som bedømte Ronia med følgende ret korte kritik:

Typical head and expression, good neck and shoulder, level topline, moving very close behind.

Resultatet var en 1. præmie og en placering som nr. 4 i Åben klasse – og så havde dommeren også lige et af de eftertragtede, brede lilla bånd i ærmet. Yes!!! Årbogspladsen var hjemme! Berit lod Annika fra Finland om præsentationen, og det gik altså absolut fremragende.

Blandt de andre, væsentlige resultater for dagen er det værd at fremhæve stillingen i Holme Parkvej-mesterskabet i kagebagning: 1-0 til Henning.

Lørdag d. 25. august var der Jubilæumsudstilling på ”hjemmebanen” i Bellevue-hallerne i Risskov. Klassen i Århus blev bedømt af Mrs. S. Braybrook fra England, som bedømte Ronia til en 2. præmie med vurderingerne:

Coat is on the blow, however very well-balanced bitch with feminine expression, not happy with her tail today, the back hocks are too close and they need to strengthen, handled well.

Så meget for den højt besungne hjemmebane-fordel!

Vi springer videre til næste stævne i Herning 3. november. Her var det hollænderen Arend Scholten, som bedømte hende med ordene:

2 years, exellent type, nice feminine head, scissorbite, good expression, good angulation both ends, good ribbs, good body, good coat, nice temperament, good mover

En lidt bedre kritik, som i første omgang kastede en 1. plads af sig, og derefter placerede han hende først i klassen og gav hende CK! I runden om Cert’en kiggede han længe på hende, men valgte til sidst en anden til at stå blandt de sidste fire tæver. Tæt på – men CK’et var hjemme og vi var ovenud tilfredse.

Når der er stævne i Herning, så er der som regel også stævne i Sunds dagen før eller efter. Således også denne gang, hvor søndagens klasse skulle bedømmes af engelske Ronald Irving. Om Ronia skrev han i kritikken:

Moved ok behind but could do better in front, pleasing head and expression, good a ears, ok topline, carrying a bit too much weight, enough length of body, good rib, carried well back, ok in feet

Fin kritik, 1. præmien var hjemme og han satte hende på en placering som nr. 2 i Åben Klasse – og sandelig om det ikke blev til endnu et CK. Fantastisk flot fremvisning af Berit begge dage – ja, hele året!

Berit mente at Ronia var mere koncentreret når det gik løs i ringen end tidligere, og det er helt sikkert at den fine, ikke-strammende udstillingssnor passer Ronia rigtigt godt. Vi tror også at hun er blevet bedre til at høre efter, koncentrere sig og ”følge føreren” af den agility-træning, som vi har gået til i DKK-Viby i efteråret.

Vi fortsætter med Agility-vintertræningen i løbet af vinteren, men til foråret må vi se om vi bliver nød til at tage en pause. For planen er stadig at Ronia skal ha’ et kuld hvalpe i forsommeren.

Tilbage resterer kun juleskuet i år, men det bliver jo nok ikke med Berit som pilot, så det bliver et hyggestævne, hvor målet er at undgå en kritik, hvor der står ”handler needs more training”.

Årets to sidste “rigtige” udstillinger var i Sunds og Herning. Vores forventninger var egentligt forholdsvis høje – to chancer mere i år for at få endnu et CK, måske? Det er jo ikke forbudt at drømme lidt… Men som det indimellem går – både i eventyret om konen med æggene og i virkeligheden – så gik det slet ikke sådan. Vi havde godt nok set at Ronia havde kløet sig en del i ugen op til stævnet, men havde ikke lagt så meget i det. Det skulle vi nok have gjort.

Efter at vi var kommet til Sunds efter en travl uge, som bl.a. havde budt på en tur med Falcks fejeblad hjem fra trim i Sporup, så opdagede Bettina at Ronia havde kradset hår af en ordentlig plet lige omkring halen. Æv! Både lørdag og søndag gjorde Berit hvad hun kunne med kam og hårspray. Det blev til en 1. præmie lørdag og en 2. præmie søndag –kritikken fra den engelske dommer Terry Thorn har forputtet sig, men vi husker den som udemærket.

Søndag havde den tyske dommer Ilse Freerksen følgende ting at sige om vores loppebefængte, uoplagte, trætte guldklump:

Sehr guter kopf und ausdruck, lange guter hals, langer rucken, g?rude zollte hoher angesatz sein, sehr guter winklungen, passende substans, harrkleit nicht optimal, guter kvalitet, der bewegung loose.

Et bud på en oversættelse kunne vel være:

Vældigt godt hoved og udtryk, god lang hals, lang ryg, et-eller-andet som skal være ansat højere – nok halen?, vældigt godt vinklet, passende vægt, pelsen ikke optimal, god kvalitet, løse bevægelser.

Alt sammen jo altså også vældigt pænt – ikke noget som man i situationen kunne være uenig med hende i, heller ikke at det blev til en 2. præmie.

Så gik det afsted i sommerhus, og det var herligt at få slappet lidt af. Ronia ville elske at have en så stor baghave, som der var i sommerhuset i første klitrække, og duftene af de mange harere i området, var simpelthen toppen på kransekagen.

I december holdt kredsen Juleskue, og her var vi selvfølgeligt også meldt til. Hårene på halen var stadig ikke groet ud og Bettina havde været til julefrokost – så alt var som det plejer. Og dog… For vi benyttede chancen til at gå rundt i ringen med hende selv – det blev Henning, som tog tjansen foran den berømte, race-autoriserede amerikanske forfatter Chris Carters venlige blik.

Dommeren var også venlig nok til at tage det fra den humoristiske side at Henning tog 2 ½ omgang i ringen i stedet for 2 – og med den pels, som hun var i (eller nærmere: den pels, som hun havde tilbage), så var en placering som nr. 3 ud af fire var mere end fint. Den totale triumf var hjemme da vi fik kritikken og kunne konstatere at der ikke stod noget som helst om at handleren “needs more training”.

Feminine strong head – excellent stop – good bite – very nicely shaped eye – chest is ok – bones good – coat has good texture is on its way out – a little close going – ok comming – free and easy around the ring? – her coat was not to her advantage.

Det var så det udstillingsår. Berit fik hevet et flot CK hjem – og hvis teknikken vil, så er Ronia med i Årbogen i 2007. Det er vi faktisk både glade og taknemmlige over at der kunne lykkes. Hvor har vi dog lært meget, og hvor er der stadig meget at lære! Tak til alle jer, der hjælper med handling, tips, hårlak, fif, trim, foto, snor, gode råd og opmuntring!

Vi ses i 2007!

Det sker jo at tiden løber og der lige smutter en måned mellem opdateringerne. Det må være fordi at vi har det hyggeligt og hektisk i Holme. Familiefest, udstilling, udflugter og dejligt sommervejr. En af udflugterne har været et besøg på sygehuset, og naturligvis var Ronia med på turen. Hun lå rigtigt fint i kørestolen og lod sig tålmodigt fragte rundt i et lidt mere adstædigt tempo end vi sædvanligvis har på vores gåture. Stor fornemmelse for situationen – ingen tvivl om at hun har evner som hospitalshund.

På hospitals-udflugten, så besøgte vi også en af Bettinas veninder. Hun har småbørn – to styks – og det var jo spændende at se at Ronia faktisk også godt kunne finde ud af det. Tålmodigt og sød – men selvfølgeligt frisk på at snuppe en “nem” godbid hvis en af børnene skulle komme til at holde en godbid eller noget andet spiseligt ned i Ronia-højde. Den med at et barn kan blive ked af det, og ikke vil hundekontakten, det er hun dog ikke helt med på endnu. Men vi er da sikre på at Ronia går og gør god reklame for racen – bl.a. til en nyligt overstået familiefest i Holme, hvor tre af Bettinas små nevøer? da slet ikke kunne få nok af hende.

Ronia har også evner for at nyde livet og hygge. I går startede serien “Det er mig eller hunden” på TV-2, og ingen tvivl om at vi sidder klar for at se på Cairn-terrieren Oscar i næste uge. Selv har vi jo trænet først hos Kirsten i DTK og senest lokalt med Hanne fra Sjov hundetræning. Træningen med Hanne har været afslappet og – ja – sjov. Mere skæg og ballade end lineføring og dæk-sit-stå (selvom både afdækning og indkald naturligvis har indgået i pensum). Nu venter vinterpausen, og så må vi se hvad vi finder på til foråret.
Ronia er ofte mere en menneskehund end en hunde-hund når vi er nede på hundeområdet, og det kan godt være lidt frustrerende. Herhjemme er det til gengæld dejligt at hun er i godt humør, kommer når man kalder (det meste af tiden) og virker til at kunne lide at være hos “menneskeflokken”.

Udstillingskarrieren er der ikke den store grund til at prale højt med – i hvert fald ikke hvis man alene ser på det resultatmæssige. Hun har været på Jysk Cairn Skue og blev nr. 3 ud af 4 i unghundeklassen – og fik den største, fineste gule roset. Dommeren Arne Nielsens kommentarer lød:

16 mdr. tæve af god str., dejligt hoved, der bliver ødelagt af de lidt for lyse øjne, ok bid, lidt længere overarm kunne ønskes, velvinklet bag, god pelskvalitet, gode sidebevægelser.

Skuet var dog rigtigt lærerigt alligevel og det var spændende at følge Arnes bedømmelser, forklaringer og votering, men da han under bedømmelserne af hannerne nævnte “lyse øjne” som en af de generelle defekter, som han synes at han så hos mange af hundene, så vidste vi godt hvad klokken var slået. Flot trim (af Ellen og Berit) og fremragende fremvisning af Berit gør rigtigt meget, men øjenfarven står nu ikke sådan til at ændre. Ingen top-placering, men det blev så rigeligt opvejet af det hyggelige selskab.

I de sidste par dage er der dumpet PM’ere ind i brevsprækken for årets sidste, officielle udstillinger i Sunds og Herning — vi må se om vi skal have udstyret Ronia med et par sorte kontaktlinser eller om et par Gucci-solbriller ville klæ’ hende bedre. Og så frabedes enhver flabet kommentar om, at det ville have hjulpet på Hennings generelle tilstand & udseende med et par mørke dagen-derpå solbriller i Hammel.

I weekenden var der dobbelt-terrierudstilling i Søndersø, og selvom at vi næsten ikke kan vente med at prale, så må vi jo nok hellere starte med lørdagens resultater.
Vi var nær kommet for sent og havde været i tæt trafik og lang kø på motorvejen før Vejle. Ronia nåede at få sat lokkerne og så var det ellers ind i ringen med hende.
Dommeren var Lyudmila Tchistiakova (RUS) og hun havde fundet følgende poetiske strofer frem til at beskrive vores lille, dejlige guldklump:

Nice young female, good type and size, good bone and substance, nice head and expression, good top line but a little soft when moving, good angulations, nice coat, good movement, happy character.

Ronia var i hvert fald frisk og sprængfyldt med energi – og hun fik 1. præmie og blev placeret som nr. 4 med betegnelsen SL – der var 8 hunde i unghundeklassen, så vi var glade og rigtigt godt tilfredse da vi satte kursen mod Team TSC hovedkvarteret Abildgaard i Ørritslev, hvor Labradorfætter Harald og den lille ny Dalmatiner-collie-labrador-mix-kusine Molly ventede.

Efter en fin aften, hvor Ronia endeligt (efter al løbetids-ensomheden) fik leget godt og grundigt og vi tobenede nød den udsøgte forplejning, det uovertrufne selskab og de skønne omgivelser, så gik turen tilbage til Søndersø søndag formiddag. Geoffrey N. Thomas fra Wales stod for bedømmelsen, og han kunne også godt li’ det som Berit viste frem for ham:

Nice size bitch, very good head and expression, very feminine, very good shoulder, a shade upright in forearm, firm topline and well ribbed, in good coat, moved and showed well.

Berit viste hende frem til UG, og spændingen på sidelinien steg da 1. præmien var hjemme. Det blev til en 2. plads – og ikke nok med det! Øjne blev knebet sammen: -”Er det et bredt lilla bånd?” -”Det er da vist det smalle igen” -”Nej, den er da bred, den der!”.

CK’et var hjemme – og der var ikke et øje tørt. Vi var bare så stolte, glade og rørte. Det luner utroligt meget med en top-placering efter flere udstillinger med kritikker som har været fine nok, men hvor hun har været lidt for ung, lidt for hvalpet i bevægelserne eller hvad der nu har været af helt naturlige årsager til at det ikke er endt med en top-placering…

Det brede bånd var jo også en “billet” til at gå med om Cert’et, og Ronia fik da også sin runde i ringen med de 5 andre CK-tæver, og her blev hun ikke placeret. Med CK’et havde vi allerede fået mere end vi havde turdet håbe på. Cert’et gik til vinderen af unghundeklassen: Ellen Julsgaards Cale Hill Selma.

Stort tillykke til Ellen, og mange-mange tak til Berit for superb trim og handling.

Der er godt nok gået lang tid uden opdateringer. Der er vel ikke rigtigt nogen årsag til det – udover at vi har brugt tiden på Danah, eksamen, opgaver, haven, arbejde, udstillinger, træning og ferie.

På tidspunktet for sidste opdatering var Donna (som nu hedder Danah) stadig i huset. Vi har faktisk en hel billedserie liggende med billeder fra vores dage med Danah. Siden er Danah jo flyttet til Canada, og vi kan høre på nyhederne derovre fra at hun ikke bare klarer sig fremragende som udstillings-hund men også hygger sig og er præcis så fræk som hun også var her i huset. Skønt!

På udstillingsfronten havde vi Ronia med i Kolding og Hedensted først i april. Henning havde debut i ringen, Ronia havde debut i unghunde-klassen, og det blev hverken debutanternes dag i Kolding eller Hedensted.

I Kolding d. 1/4 var det Mary Middlehurst (GB), som skulle vurdere debut-præstationen. Det gjorde hun til et blåt bånd. Kritikken var ellers fin – og hun ramte hovedet på sømmet med sidste sætning (som Henning i hvert fald aldrig glemmer — resten af kritikken har forputtet sig i en reol et sted – vi opdaterer når den dukker op igen):

… Needs more training.

I Hedensted d. 2/4 var det Hanne Laine Jensen, som havde fornøjelsen af at bedømme begynder-handleren & hund – og det blev også til et blåt bånd:

Feminin med udemærket krop for alderen, tiltalende hoved og udtryk, god hals, lidt ustabil overlinje, tiltalende front og brystkasse, bagparten er for overvinklet og ustabil i bevægelserne. Pelsen specielt på hovedet kunne være mere hård, bevæger sig med tilstrækkelig lange skridt.

Den 13/6 var Ronia til sit første årlige sundehedscheck, og dyrlægens “kritik” på Sundhedsattesten lød: Ronia er sund og frisk, har et rigtigt godt temperament. Det er noget, som vi kan genkende i det daglige. Hun vejede 8,35 kg på dyrlægens vægt.

I Hobro d. 17/6 var det Allan Felders (GB), som var dommer. Hun fik 1. præmie og blev placeret som nr. 4 med SL og kritikken:

Very promising red youngster, pleasing head and expression, good coat, good mouth, should have a bright future.

Dagen efter var det Michael Kirby (IE) som bedømte Cairns. Ronia fik 1. præmie igen, men blev ikke placeret. Kirby’s kritik var også fin:

Nice type, good head, ears and expression. Straight front. Well laid shoulders. Correct body. Good legs and feet. Moves a little close behind, toes in in front.

I Ålborg var det vist Gurrehuset Bessie som vandt klassen, men vi havde så travlt med at være glade at vi ikke fik registreret hvem der vandt i Hobro. Til gengæld havde vi ikke svært ved at registrere hvilken forskel, som en dygtig handler gør. Berit handlede Ronia i både Ålborg og Hobro – og det gik jo bare helt anderledes godt.

Ellers træner vi stadig på livet løs hos Kirsten i Tranbjerg. Ronia har snuset til lidt spor, og så arbejder vi stadig med lydighed (dæk-og-bliv-liggende, apport, fremad-sendelse og som altid indkald, indkald og atter indkald).

Der er også stadig Onsdags-hundetræf i det nu indhegnede område mellem Håndværkerparken og Holme Parkvej, hvor Ronia boltrer sig med sine Collie- og labrador-venner — det hjælper også på jævnbyrdigheden at Danah fik lært Ronia at man godt må sige fra hvis en af de unge labrador-lømler bli’r ved med at rende og snuse.

I weekenden var der DTK-stævne i Søndersø, og det var Ronia jo meldt til. Weekenden før var vi i Randers hos Cale Hill-Ellen og få Ronia stævne-trimmet hos hende og Berit. At holde frisuren og undgå gennemblødt vandpjask i en hel uge i regnvåde februar var svært, og det bliver bestemt ikke nemmere af at have Donna på besøg. Donna begyndte hendes løbetid på Valentins dag d. 14/2, så vi får virkeligt prøvet af hvordan det er at have “løbske” hunhunde.

Efter at Ronia er stoppet med hendes løbetid, så er hun blevet lidt mere glad og frisk igen – mens hun var i løbetid, så var hun lidt mere tilbageholdende med kontakt. Donna kan vi dog ikke rigtigt mærke nogen forskel på. Hun er ligeså opmærksom og glad for mennesker som hun hele tiden har været.

Billederne fra stævnet er en totalt katastrofe. Alle billeder er rystede og uskarpe. Henning har gået og forsøgt at overbevise sig selv om at man – med et Canon EOS 350D – ville kunne tage meget bedre billeder, men indtil nu er dankortet blevet i pungen. Dagen i det fynske var fin – vi havde Donna med og fandt frem til hallen gennem morgentågen efter kun at have kørt forkert en enkelt gang.

Thomas og Winnie kiggede forbi på stævnet og Berit fik hurtigt friseret det rette strit ind i Ronias lokker og viste hende rigtigt fint frem.

Kritikken fra den tyske dommer lød:

Ansprechender hundin, guter kopf, seidlich angesetzer ohren, etwas helle augen, ansprechen hals und rückenlinie, haare den alter ensprechend.
In der bewegung flüssig jugendlich.

Det oversætter vi til noget i stil med:

Tiltalende tæve, godt hoved, ører ansat på siden af hovedet, noget lyse øjne, tiltalende hals og ryglinie, pels i overensstemmelse med alderen.
I bevægelserne flydende og ungdommelig.

Dommeren synes at hun var “Lovende” og hun blev nr. 2 ud af 2. Bristle Cairn’s Dania efter Glenmore’s Top Gun og Bristle Cairn’s Amy vandt. Men bortset fra billederne og resultaterne, så var det et rigtigt fint stævne med masser af hunde-entusiaster og deres søde hunde. Vi regner med at vende stærkt tilbage i unghunde-klassen den 1. og 2. april.

Så kom der lige en omgang snevinter igen. Denne gang med isslag, som dækkede snedriverne, hækken og haven med et flere millimeter tykt lag “is-panser”. Ronia er jo heldigvis en firehjulstrækker, så hun har ikke de store problemer. Kun de største snedriver kan være lidt hårde at komme igennem. Vi har også fået forhøjet hegnet i haven endnu et par steder – hvilket selvfølgeligt bare har fået Ronia til at koncentrere sig om de steder, hvor hegnet endnu ikke er forhøjet. Hun er dog ikke hoppet ud endnu – det kniber nok lidt med at få tilløb når snedriverne er dækket af is.

Humøret er højt på den lille pelsbombe, men ugen har også budt på fine ture ud i snelandskabet og både onsdagsleg på hundeområdet og ringtræning i Børnenes hus onsdag aften. Vi fik mange tips af ringtræner Charlotte: Primært var nok at vi skal træne “kontakt” med Ronia når vi er ude at gå med hende og træne hende lidt mere på bord.

Lørdag eftermiddag var vi så ude i Hammel, hvor en svensk handler-træner kom forbi. Berit havde shanghai’et Ronia til Ellen, så Ellen havde en uerfaren hvalp at træne med. Berit havde Donna med, og vi talte lidt med Berit om at få hende på “barselsferie”. Det kunne være rigtigt skønt for Ronia – og rigtigt spændende for os at prøve hvordan to hunde fungerer – og så er Donna jo rigtig dejlig.
Ellen havde også farmand Anton med, så ham fik vi også set igen. Hvor er han skøn!
Det var meget imponerende at se hvor dygtig Ellen er til at holde kontakt med Ronia og få hende til at stå pænt og vise sig frem. Vi blev begge i tvivl om hvorvidt vi kan gøre det “godt nok” i Søndersø, men premiere-nerver er nok ikke unormalt.

Ellen og Berit kom også med et par trænings-tips: Når vi gik tur, så skulle Ronia ha’ lov til at snuse og fjolle på den første halvdel af turen – og så på den sidste halvdel skulle vi så koncentrere os om at få god kontakt og få hende til at gå pænt. Et andet tip var at vi skulle øve hende i at få korrigeret benene lidt. Blandt de spontant fremmødte trimme-eksperter var der lidt usikkerhed om hvorvidt Ronia kunne blive klar til Søndersø – der blev hevet i hårene nede på ryggen og vurderet. Heldigvis ta’r Berit det stille og roligt, og så ta’r vi det også stille og roligt. Ellers synes Berit at Ronia var lige lovligt slank – så vi sætter hende op i foder, så der kan komme lidt mere facon på vores guldklump.