Strand- og skovtur med Messi og Rocky

19:22 , , , ,

I weekenden har Bettina haft nattevagt, så meget af dagen er gået med at sove.

Både lørdag og søndag eftermiddag var vi ved Moesgaard Strand- og skov og gå tur med de små og med de store firbenede, og det gik rigtigt godt.

På turene har de små mødt et par andre hunde og masser af mennesker, der synes at de er søde og gerne vil snakke, og det er jo en af fornøjelserne ved at have en hvalp.

De er også søde – og frække. At vi lige har fanget Messi med tænderne i lamelgardinerne en enkelt gang, placerer ham bare i fint, frækt selskab. Både Ronia, Donna, Dittie og de fleste af hvalpene fra sidst har også haft tænderne i dem.

Skovtur II

15:40 , , , ,

Så har vi taget skovtursbilleder igen. Det er så nemt lige at smutte ud i Marselisborg- eller Moesgaard-skovene og gå en tur derude.

Dittie er kommet i løbetid, og vi går og venter på at Ronias løbetid også begynder, for vi har jo stadig planer om sommerhvalpe, og vi har fundet den helt perfekte hanhund til hende: Alonso (Lachleen Name Your Game).

Alonso har det allerbedste temperament, og vi er så ovenud tilfredse med resultatet af vores første kuld med Barney (Xtra Smart Of Barnsley), at vi ikke ser nogen grund til at “ryste stamtræet” ret meget. Hvis Barney + Ronia var godt, så føler vi os ret overbeviste om at en supergod Barney-søn + Ronia også bliver rigtigt godt.

Vi synes faktisk at Ronia burde have fået sin løbetid når vi ser på kalenderen, og indtil nu har vi da opdaget hendes løbetid hver gang, men det er jo vist påvist videnskabeligt at hunhunde i flok retter deres cyklus ind efter hinanden, så måske har Ditties løbetid skubbet lidt på Ronias? Eller også er vi bare utålmodige. Det skulle da lige passe at der er kuk i Ronias løbetid når vi nu har fået aftalen på plads med Alonso og det hele.

BREAKING NEWS: Her til aften har Bettina konstateret at Ronia er kommet i løbetid. Jubii!

Stille søndag

22:00 , , ,

I morges var Ronia med Bettina nede efter morgenbrød og sent på formiddagen gik vi en tur i Marselisborg-skovene omkring Skovmøllen. Dejligt – og Ronia løb løs en god del af vejen. Hun holder sig helt op af os når hun er løs.

I eftermiddags er det blevet til en lille gåtur, leg i haven og så har hun sovet. På gåturen prøvede Bettina at binde hende udenfor kiosken, men så rykkede Ronia sig bare løs og rendte mod indgangen for at finde hende igen.

Billedet er fra i går – frøken Flower var ikke meget for at stå stille i Botanisk have, og hun peb hjerteskærende. Der er ingen, som kommer til at forlade hende ved et uheld – det skal hun nok sørge for.

Vægt: 2.745 g