Sidste uge med Max

11:25 pm

Så er vi godt begyndt på sidste uge med fotogene Max – lige i øjeblikket er vi vist særligt heldige med ham når vi tager kameraet frem. I aften har vi haft besøg af Ellen fra Cale Hill, Henriette og Morfar-Anton og Berit fra Lachleen som jo har avlet Ronia.

Så hvalpene er rigtigt blevet løftet, vurderet og mærket på – og de har fået masser af ros. I morgen kommer chipperen, og så skal hvalpene chippes så de kan komme tilbage til deres rigtige ejere hvis de skulle komme afsted på egne veje på et tidspunkt.